Din læseguide

Jeg hedder Dorte, og jeg glæder mig til at være læseguide for dit barn.
Jeg er uddannet lærer, speciallærer, certificeret Alkalærunderviser og læsevejleder og har i tre år været hovedansvarlig for en læseklasse for børn med massive læsevanskeligheder. Derudover har jeg fungeret som dansklærer for børn i 1.- 4. klasse fem gange. I mit 24 år lange lærerliv har læsning således været mit speciale og min største passion.
Alkalær-metoden er omdrejningspunktet i min undervisning som læseguide. Igennem arbejdet med bogstavernes lyde, som sættes sammen til ord og sætninger, bestiger vi sammen læsetrappen, og lærer barnet at læse.

Læsetrappen er en præcis oversigt over alle de trin, der skal mestres for at tilegne sig læsningen. Uanset hvor eleven befinder sig i sin læseudvikling, kan man med Alkalær-metoden finde det nøjagtige trin på Læsetrappen og dermed også den rigtige indsats for den enkelte.
Med Alkalær-metoden kan vi således tilrettelægge individuelle forløb og på den måde møde barnet præcist der, hvor det er i sin læseudvikling. I samarbejdet mellem barn, forældre og læseguiden opnås et effektivt forløb i hyggelige rammer uden for skolen.
Jeg vil gerne medvirke til at give dit barn et positivt syn på læsning og hjælpe det med at (gen)finde motivationen for at lære at læse og herigennem få nogle succesoplevelser.
Kort sagt: Jeg er toptunet til at blive dit barns nye læseguide.

Jeg glæder mig til at guide dit barn op ad læsetrappen

I er altid velkomne til at ringe eller skrive, hvis I måtte have spørgsmål, eller for at aftale tid til en gratis læsetest og en uforpligtende samtale.

Skjult tekst - læsetrappen, knæk læsekoden

Anmeldelser

Vi og Clara synes ganske enkelt og kort at det har været et fantastisk forløb. Clara har set frem til tirsdag eftermiddag ”hos Dorte”. Clara har helt klart kunnet mærke ihærdighed, viljen til at ville det, har givet pote for Claras læsning. Vi er vilde med Dortes positivitet, stærke faglighed, imødekommende troværdighed. En fantastisk lærer. Vi er 100 % tilfreds. Vi har en datter der synes det har været et godt år. Clara vil savne tirsdag eftermiddag – men er nu en stærk læser.

Betina – mor til Clara

”Dorte har formået at skabe et læringsrum for vores søn, som har givet ham lysten tilbage og ikke mindst evnen til at tro på sig selv og sine evner. Udgangspunktet har været hans niveau, og materialet og undervisningen har skubbet ham støt fremad, og det har været små successer på små successer. Vi kan varmt anbefale Dorte til andre forældre, som ligesom os har stået med et barn, som ikke helt føler, at han er god nok og som har brug for et skub fra en anden end ”blot” mor og far."

Lorette - mor til Victor